I forbindelse med seminarrækken Protest 68-18 laver Filosifikum podcast. Det tredje og sidste afsnit i rækken kan høres her.
Filosofikum skriver:
Maj 68 var karakteriseret ved en fusion af kunst og politik, hvor kunsten blev politisk og oprøret kunstnerisk. Den eksperimenterende kunstskole arrangerede spektakulære happenings i København, situationisterne med Guy Debord i spidsen ‘drev rundt’ i Paris uden formål eller destination for at generobre byen, de ‘fordrejede’ kapitalismens hypnotiserende paroler og ‘konstruerede situationer’, der skulle tvinge menneskene til at bryde ud af den tilskuereposition som det kapitalistiske skuespil havde hensat dem i.
Lyt med på det tredje og sidste afsnit af vores programrække i samarbejde med Próblema “Protest 68-18”, hvor vi i selskab med kunsthistorikerne Tania Ørum og Mikkel Bolt udforsker forholdet mellem kunst og politik med udgangspunkt i bl.a. Jacques Rancière og Guy Debord.
02:29: “Det performative, det kollektive og det poltiske” ved lektor emeritus i kunsthistorie Tania Ørum
23:02: Interview med lektor i kunsthistorie Mikkel Bolt
(Tania Ørums oplæg er optaget live foran publikum i København den 9. februar 2019. En videooptagelse bliver snart tilgænglig med oplægget i sin fulde længde.)
—
Podcasten er produceret af Katrine Høghøj og Rosa Skytt Burr. Musikken er komponeret af Andreas Murga og Joachim Kollerup. Billedsiden er lavet af Natasha Post Penaguião og Sophie Karrasch.